“Inde I Hovedet” er 2 dokumentar programmer om unge med psykiske lidelser. Sendt på DR1. DVD til salg hos PsykiatriFonden.

”Inde i hovedet” er en samling af rørende, lærerige og aftabuiserende skildringer af psykisk sårbare unges dagligdagsudfordringer…Poul Nyrup Rasmussen, Formand for foreningen Det Sociale Netværk


I fonden har vi været glade for resultatet og vurderer filmen som en af de bedre danskproducerede på området.
Derfor har fonden – efter aftale med Odd Resort ApS – brugt filmen i de undervisningstilbud, som vi har til børn og unge de senere år.

Tilbagemeldingen fra såvel de unge som lærere og pædagoger er, at filmen skildrer psykisk sygdom på en nærværende og rammende måde. – Hallur Gilstón Thorsteinsson, Afdelingsleder i PsykiatriFonden

 

IIH_3D_003 “Det er ikke fedt at sige, at du er psykisk syg. Det er meget federe at sige, at du har brækket benet for så … årh, det er synd for dig!”

Sådan beskriver en af de medvirkende i denne film forskellen på at være ramt af en psykisk sygdom og en fysisk sygdom.

Seks unge mennesker fortæller deres historie om livet med psykiske sygdomme og de udfordringer de møder i deres dagligdag. De tager kampen op, udfordrer sig selv og giver seerne et indblik i, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom.

Mød Theis, Mia, HC, Maria, Mira og Elena som viser, at man kan have et godt liv, selvom man er ramt af en psykisk sygdom, og ikke mindst, at de er som alle andre unge – med hver deres sårbarhed at tage hensyn til.

Hvad enten man selv er ramt af en psykisk sygdom, er ven eller pårørende til én der kæmper, er der masser af inspiration og viden at hente i denne film.

PsykiatriFondens daværende formand, overlæge Jes Gerlach, fungerede som faglig konsulent på Inde I Hovedet, del 1 og 2.

Køb DVD’en “Inde I Hovedet” i PsykiatriFondens webshop.